At have trænere er helt afgørende for vores klub – og vi har brug for flere. De fleste trænere starter, fordi de selv har børn i klubben eller tidligere har været aktive. Men sandheden er: alle kan blive trænere. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker i udvikling og skabe gode oplevelser på banen. Skal du træne børn, kræver det blot en ren børneattest.
Vi har brug for både trænere med erfaring og trænere uden kendskab til sporten. Uanset om du kommer med dyb viden eller bare lysten til at være med, så er der plads til dig. Du får støtte fra klubben, sparring fra andre trænere – og mulighed for at udvikle dig gennem relevante kurser og uddannelse.
Du kan også blive holdleder, hvis du hellere vil hjælpe med de praktiske ting omkring holdet. Det kræver ingen sportslig erfaring – kun lysten til at koordinere, kommunikere og være bindeled mellem klub og forældre.
Har du lyst til at være en del af fællesskabet? Så tag endelig fat i os:
Gymnastik: Bent Mogensen, tlf. 23432602
Håndbold: Rannvá Joensen, tlf. 25840502
Senioridræt 60+: Bent Jakobsen, tlf. 42366527