Som forældre i Skovlunde Håndbold


Forældre i Skovlunde Håndbold

Vores klub bygger på fællesskab – og forældrenes hjælp er en vigtig del af det. Når I som forældre giver en hånd med, styrker I både holdet, sammenholdet og den klubånd, der gør Skovlunde Håndbold til et godt sted at være.

Hvordan kan du hjælpe?

Du kan bidrage på mange måder – både små og store:

  • Træner eller holdleder
    Alle kan blive trænere. Det eneste krav for børnetræning er en ren børneattest. Som holdleder hjælper du med praktiske ting som kørsel, kommunikation og koordinering.
  • Hjælp ved arrangementer
    Klubben tjener penge ved at hjælpe til forskellige events. Se oversigten under Aktiviteter.
  • Praktiske opgaver
    Tidstager til hjemmekampe, vask af spillertøj, kørsel til kampe – små ting, der betyder meget.
  • Sociale opgaver
    Hjælp ved stævner, overnatning eller bare en hjemmebagt kage til holdet. Det skaber glæde – uanset alder.

Hvad forventer vi af dig som forælder?

  • Støt dit barns fællesskab – glæd dig over, at dit barn er en del af holdet.
  • Respekt for trænerne – tag dialogen efter træning eller kamp, hvis noget fylder.
  • Vær til stede – det giver en fantastisk stemning, når forældre bakker op.
  • Bak op om klubben – engagement er vigtigere end erfaring.
  • Tag din tørn – kørsel, vask, småopgaver.
  • Hold god dialog – tag initiativ, hvis noget skal afklares.
  • Læs beskederne – de er altid relevante.
  • Hjælp dit barn med afbud – det hjælper trænerne.
  • Vis respekt for frivillige – de gør en stor indsats.


Til kamp:

  • Hold tonen positiv – overfor spillere, modstandere, trænere og dommere.
  • Respekt for dommeren – dommeren er en del af spillet.
  • Fokus på spillet – ikke kun resultatet – spørg dit barn om kampen var sjov og spændende.
  • Støt hele holdet – ingen skal føle sig udenfor.